I min praksis tilbyder jeg psykologisk hjælp målrettet unge og voksne. Behandlingen tager udgangspunkt i evidensbaseret terapi i overensstemmelse med de Nationale Kliniske Retningslinjer.
Angst eller fobiske angsttilstande er en gruppe af forstyrrelser hvor angst optræder i visse situationer, som ikke indebærer reel fare. Som følge af angsten undgår folk disse situationer eller udholder dem med frygt eller bæven. Det kan komme til udtryk som bekymringer om ubehagelige kropslige fornemmelser som hjertebanen eller besvimelsesfølelse.
Depression kan forekomme som enkelepisode eller som tilbagevende episoder. Typisk ved depression ses et forsænket stemningsleje, nedsat energi og nedsat aktivitetsniveau. Folk oplever ofte et fravær af glæde og en nedsat interesse i hverdagen selv med aktiviteter der tidligere er forbundet glæde og/eller interesse. Der kan være en svækket koncentration og en udtalt øget træthed med uoverkommelighedsfølelse. Det er ikke ualmindeligt at selvfølelse og selvtillid er lavt der er ledsaget af tanker om skyld og ringhed.
OCD eller obsessiv-kompulsiv tilstand er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger. Disse tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i folks bevidsthed igen og igen. Tvangstanker opleves pinagtige generende og folk med disse prøver ofte uden held at afvise dem. Folk genkender også tvangshandlinger og ritualer som gentages igen og igen. Selvom tvangshandlinger kan udløse en kortvarigt ro er de ofte ikke i sig selv behagelige eller nyttige og kommer i vejen for en normal hverdag
Søvnforstyrrelse eller insomni (søvnløshed) er forstyrrelse af søvnen med ledsagende symptomer i dagstimerne som ikke kun er forbundet med en anden søvnforstyrrelse, fysisk sygdom, psykisk sygdom eller af medicin/misbrug. Folk med søvnforstyrrelse beskriver blandet andet problemer med træthed, udmattelse, at kunne falde i søvn og/eller sove igennem eller andre søvnrelateret symptomer der leder til nedsat livskvalitet.
Behandling udover det sædvanlige
Psykoterapeutisk behandling foregår i henhold til videnskabeligt anerkendte psykoterapeutiske teorier og metoder som fx kognitive terapiformer, metakognitiv terapi eller psykodynamisk psykoterapi.
Fælles for alle evidensbaseret psykoterapiformer er, at du kan opnå indsigt i egne følelser, uhensigtsmæssige tankemønstre, relationelle udfordringer og uhensigtsmæssig adfærd, med henblik på at opnå symptomreduktion.
UNIK TILGANG
I min praksis tilbyder jeg psykologisk hjælp målrettet unge og voksne. Behandlingen tager udgangspunkt i evidensbaseret terapi i overensstemmelse med de Nationale Kliniske Retningslinjer. På den måde at du sikret, at du får den bedst kvalificeret behandling.
Din behandling er til gengæld ikke begrænset af rammerne i forskningsforsøg og du kan derfor sætte dit eget præg på hvordan dit behandlingsforløb skal se ud. Det vil sige, at din behandling ikke er begrænset til de traditionelle 45 minutter ad gangen i et lukket rum. Behandlingen kan foregå lige netop der hvor du oplever dine udfordringer fx ude i offentligheden. Tid og sted er ingen begrænsende faktor.
Når du vælger at starte et behandlingsforløb behøver det ikke tage flere år eller mange måneder. Mine forløb anbefales at afholdes intensivt indenfor 1-2 måneder med eventuelle enkelte booster-sessioner efter afslutningen af behandlingsforløbet ca. 3, 6 og 12 måneder efter for at konsolidere effekten af terapien og mindske risikoen for tilbagefald.
Empirisk underbygget
Når du vælger en psykolog er du sikret, at din behandling ikke kun er baseret på erfaringer men at der er ovensstemmelse mellem metodevalg og forskningen bag dem og dit psykologiske problem.
Som klient kan du læne dig op ad min pssykologfaglige ekspertise der bygger på forskningsbaseret behandling og de fornødne kompetencer til at arbejde med dem.
Som psykolog fokuserer jeg på behandling der er empirisk velunderbygget og effektiv i behandling af psykologiske lidelser. Du kan forvente mere end en terapeutisk samtale, da metoderne giver dig redskaberne til at skabe forandring udenfor sessioner.

OM MIG
Ved siden af min privat praksis arbejder jeg med udredning og behandling i en speciallæge praksis i psykiatri (v. Vestegnsklinikken) som chefpsykolog.
Aktuelt er jeg igang med en toårig (2024-2026) specialist uddannelse indenfor kognitiv adfærdsterapi der er godkendt af Dansk Psykologforening. Derudover er jeg ved at færdigøre min metakognitive uddannelse (2024-2025) ved Institut for Metakognitiv Terapi, hvor jeg opnår status som certificeret MCT-I psykolog.
Jeg er medlem af Dansk Psykologforening og følger de Etiske principper for nordiske psykologer.
HAR DU SPØRGSMÅL?