Panikangst: hvad sker der i kroppen, og hvad kan du gøre?

Denne artikel følger vores redaktionelle principper, vi matcher sproget til evidensens styrke og angiver altid kilder og begrænsninger.

Et panikanfald føles som om kroppen er i livsfare. Hjertet hamrer, du kan ikke få luft, og du er overbevist om, at noget frygteligt er ved at ske. Hvis du har oplevet det, ved du, hvor overvældende det er. Men panikangst kan behandles, og de fleste oplever markant bedring med den rette hjælp.

Hvad er panikangst?

Panikangst er en angstlidelse, der er kendetegnet ved gentagne, uventede panikanfald, pludselige bølger af intens angst, der topper inden for få minutter. Mellem anfaldene lever mange i konstant frygt for det næste anfald, og det er ofte den frygt, der begrænser hverdagen mest.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer rammer panikangst 2-3 % af befolkningen i løbet af livet [1]. Det er altså en hyppig lidelse, og alligevel er der mange, der venter længe med at søge hjælp, ofte fordi de tror, der er noget fysisk galt.

Hvad sker der under et panikanfald?

Når et panikanfald rammer, aktiverer kroppen sit alarmsystem, den såkaldte kamp-eller-flugt-respons. Det er det samme system, der ville redde dig, hvis du stod over for en reel fare. Problemet er, at alarmen går i gang uden en ydre trussel.

Det forklarer de fysiske symptomer:

Symptomerne er ubehagelige, men de er som regel ikke farlige. Et panikanfald varer typisk 5-20 minutter og går over af sig selv. Kroppen kan typisk ikke opretholde alarmberedskabet ret meget længere.

Den onde cirkel i panikangst

Det, der holder panikangsten ved lige, er sjældent selve anfaldene, det er den måde, vi reagerer på dem. De fleste med panikangst udvikler et mønster, der kan beskrives som en ond cirkel:

1. Kropslig fornemmelse: Du mærker noget (hjertebanken, svimmelhed, trykken for brystet).

2. Katastrofetanke: Du tolker det som farligt ("Jeg får et hjertestop", "Jeg er ved at besvime", "Jeg mister kontrollen").

3. Angst: Tanken udløser mere angst, og dermed endnu stærkere kropslige reaktioner.

4. Undgåelse: Du begynder at undgå situationer, hvor du har haft anfald (offentlig transport, supermarkeder, sociale arrangementer).

Undgåelsen giver kortvarig lettelse, men bekræfter hjernens opfattelse af, at situationen var farlig. Og cirklen strammer til.

Panikangst vedligeholder sig selv gennem en ond cirkel. Når du forstår mekanismen, begynder cirklen at miste sin kraft. Prøv at klikke på hver node nedenfor for at se, hvordan tanker og kropslige symptomer gensidigt forstærker hinanden.

Clarks panikmodel Trigger (Fysisk fornemmelse) Katastrofe- tolkning Angst & panik Kropslige reaktioner Klik på en node for at læse mere

Hvordan behandles panikangst?

Jeg arbejder med to evidensbaserede metoder til behandling af panikangst. Vælg den tilgang, du gerne vil læse mere om:

KAT-tilgang

Kognitiv adfærdsterapi er den anbefalede førstevalgsbehandling for panikangst ifølge både Sundhedsstyrelsen og internationale retningslinjer [1]. Forskningen viser en effektstørrelse (Hedges' g) på 0,82 (en effektstørrelse på 0,82 betragtes som stor, det betyder, at den gennemsnitlige person i behandling klarer sig bedre end ca. 79% af dem uden behandling) [2].

Hvad sker der i KAT-behandlingen?

Psykoedukation: Vi starter med at forstå, hvad der sker i din krop under et anfald. Når du forstår mekanismen bag alarmsystemet, mister symptomerne noget af deres skrækindjagende kraft.

Tankearbejde: Vi undersøger de katastrofetanker, der driver panikken. Hvis du tror, hjertebanken betyder hjertestop, tester vi den antagelse, og finder en mere realistisk fortolkning.

Eksponering: Gradvist udsætter vi dig for de kropslige fornemmelser og situationer, du frygter. Det lyder skræmmende, men det er netop her, forandringen sker. Når du erfarer, at katastrofen ikke indtræffer, begynder hjernen at opdatere sin vurdering.

Adfærdseksperimenter: Vi designer konkrete eksperimenter, der tester dine antagelser i hverdagen, f.eks. at tage bussen uden at have en flugtplan.

Typisk forløb: Mange oplever tydelig bedring inden for 8-12 sessioner. Mange opnår, at panikanfaldene helt ophører, og endnu vigtigere, at frygten for dem forsvinder.

MCT-tilgang

Metakognitiv terapi (MCT) er en nyere, evidensbaseret tilgang, der fokuserer på hvordan du forholder dig til dine tanker, ikke på at ændre tankernes indhold. Forskning tyder på, at MCT kan være lige så effektiv som KAT for panikangst, og at effekten holder over tid [2].

Hvad sker der i MCT-behandlingen?

Metakognitiv bevidsthed: I stedet for at undersøge om hjertebanken er farlig, undersøger vi, hvorfor du overhovedet giver tanken opmærksomhed. MCT ser panikangst som et resultat af et opmærksomhedssyndrom (et mønster af vedvarende bekymring og selvovervågning, der vedligeholder angsten), du er blevet fastlåst i at overvåge din krop og bekymre dig om, hvad symptomerne betyder.

Detached mindfulness: Du lærer at observere tanker som "Jeg får et hjertestop" uden at engagere dig i dem (at observere tanker på afstand uden at reagere på dem). Tanken dukker op, og du lader den passere, som en sky på himlen. Det er ikke undertrykkelse; det er en aktiv beslutning om ikke at lade tanken styre din adfærd.

Udfordring af metakognitive overbevisninger: Mange med panikangst tror, at bekymring er nyttig ("Hvis jeg holder øje med kroppen, kan jeg forebygge et anfald") eller at tanker er farlige i sig selv. Vi undersøger og ændrer disse overbevisninger.

Opmærksomhedstræning (ATT): Du træner din evne til at styre opmærksomheden væk fra kroppen og mod omgivelserne. Dette bryder den indadvendte overvågning, der forstærker panikken.

Typisk forløb: MCT er ofte lidt kortere end KAT, typisk 8-10 sessioner. Fokus er på at give dig en ny måde at forholde dig til dine tanker, som du kan bruge resten af livet.

Hvad kan du selv gøre?

Under et panikanfald

Vejrtrækning: Træk vejret langsomt ind gennem næsen (4 sekunder), hold (4 sekunder), pust langsomt ud gennem munden (6 sekunder). Dette modvirker hyperventilation og signalerer til nervesystemet, at faren er overstået.

Grounding: Brug dine sanser til at forankre dig i nuet. Nævn 5 ting du kan se, 4 du kan røre, 3 du kan høre, 2 du kan lugte, 1 du kan smage. Det bryder den indadvendte opmærksomhed, der forstærker angsten.

Acceptér oplevelsen: Forsøg ikke at kæmpe imod. Sig til dig selv: "Det her er ubehageligt, men det er ikke farligt. Det går over." Modstand forstærker ofte angsten.

I hverdagen

Undgå at undgå: Hver gang du undgår en situation pga. angst, bekræfter du over for din hjerne, at situationen var farlig. Forsøg i stedet at blive i situationen, også når det er svært.

Reducer koffein og alkohol: Begge kan fremprovokere paniklignende symptomer. Koffein øger hjertefrekvens og anspændthed; alkohol kan udløse rebound-angst næste dag.

Regelmæssig motion: Fysisk aktivitet reducerer generelt angstniveauet og vænner kroppen til de kropslige fornemmelser (hjertebanken, sved), der ellers tolkes som farlige.

Hvornår bør du søge hjælp?

Hvis panikanfaldene kommer gentagne gange, hvis du bekymrer dig konstant om det næste anfald, eller hvis du begynder at undgå steder og situationer, så er det tid til at tale med en psykolog. Uden behandling forsvinder panikanfald ofte ikke af sig selv, men med den rette behandling kan de fleste genvinde en hverdag uden angst.

Om forskning i denne artikel

Forskning inden for psykologi og psykiatri udvikler sig løbende. De studier og resultater, der refereres til i denne artikel, afspejler den bedste viden, vi har i dag, men nye studier kan nuancere eller ændre vores forståelse. Hvis du er i tvivl om noget, du læser her, er du altid velkommen til at spørge en fagperson.

Har du brug for hjælp nu?

Hvis du har det svært, kan du ringe til Livslinien på 70 20 12 01 (døgnåben) eller Psykiatrifondens rådgivning på 39 25 25 25 (hverdage 11-23, weekend 17-23).

Panikangstens Krop

Klik på et område for at se, hvad der sker i kroppen under panik.

Klik på et område i kroppen for at lære mere.

Alle disse symptomer er kroppens normale stressreaktion, bare forstærket. De er ubehagelige, men ufarlige. At forstå mekanismen bag er ofte det første skridt i behandlingen af panikangst.

Kilder: Clark, D. M. (1986), "A cognitive approach to panic", Behaviour Research and Therapy; Barlow, D. H. (2002), Anxiety and its disorders, Guilford Press.

Kæmper du med panikanfald?

Du behøver ikke klare det alene. Jeg tilbyder en gratis, uforpligtende afklarende samtale, hvor vi kan tale om dine oplevelser og finde ud af, om terapi kan hjælpe dig.

Book en gratis afklaring

Kilder og referencer

  1. Sundhedsstyrelsen (2021). Behandling af angstlidelser hos voksne i almen praksis. Rationel Farmakoterapi, 4. sst.dk
  2. Cuijpers, P. et al. (2016). How effective are cognitive behavior therapies for major depression and anxiety disorders? A meta-analytic update of the evidence. World Psychiatry, 15(3), 245-258. PubMed
  3. Sundhed.dk: Patienthåndbogen: Panikangst. sundhed.dk
Book første samtale